
Vi tilbyder hjælp til elever, som har behov for lektiehjælp, eller som har læse-staveproblemer. Vi giver en gratis og uforpligtende test og samtale for at indkredse problemet.
Vores danskmaterialer er delt op i moduler, der hjælper eleven med at læse på forskellige niveauer. På grundniveau gennemgår vi fonetik og forklarer med simple ord og billeder, hvordan og hvornår bogstaverne siger noget helt andet end det, de hedder.
Kig på denne sætning:
“Eleverne er ude at lege, men nu vil de ind.”
Kun de to første e’er siger en e-lyd. De andre siger seks andre lyde!
Hvad med “Jeg kan ikke finde mine handsker.”
Burde det ikke staves som “finne” og “hansker”?
Tja, “finde” og “handsker” er faktisk rigtigt.
Det kan være svært at skrive på dansk, når sproget ikke tales, som det skrives!
Simple regler og eksempler kan klare det hele op. Det er muligt at lære at læse, uanset hvor svært det har været før.